Privatlivspolitik
Senest opdateret 25. oktober 2026. Her kan du læse, hvilke oplysninger HIER behandler om dig, hvorfor, hvor længe og hvem vi deler dem med.
Dataansvarlig
HIER ApS, Østerbrogade 113, 2100 København Ø, CVR 40860029, er dataansvarlig for de oplysninger, vi behandler om dig. Skriv til os på training@hier.dk. Vi har ikke en ekstern databeskyttelsesrådgiver (DPO).
Har du købt træning, medlemskab eller Recovery af HIER, er du HIERs klient, uanset om du trænes af Jesper eller af en af HIERs trænere, og så er HIER dataansvarlig. Køber du direkte af en træner, er træneren selv dataansvarlig for de oplysninger, træneren behandler om dig.
Kort fortalt
- Vi bruger kun dine oplysninger til at holde din samtale, træne dig, opkræve betaling og blive bedre til det, vi gør.
- Statistik- og marketingcookies bruger vi kun, hvis du siger ja.
- Mails om træning sender vi kun, hvis du har sagt ja, og du kan altid afmelde dig.
- Vi sælger aldrig dine oplysninger.
- Du kan altid få indsigt i, rette eller slette dine oplysninger.
Når du besøger hjemmesiden
Nødvendige funktioner får siden til at virke og husker dit cookievalg. WordPress.com måler antal besøg uden cookies. Kun hvis du siger ja, bruger vi også:
- Statistik: Google Analytics 4 (Google Ireland Ltd.) og Microsoft Clarity (Microsoft Ireland Operations Ltd.). Vi ser, hvilke sider og sektioner der bliver set, hvad der bliver klikket på, og hvor besøgende forlader siden. Clarity laver heatmaps og optagelser af, hvordan siden bruges. Tekst, du skriver i felter, bliver skjult.
- Marketing: Meta Pixel (Meta Platforms Ireland Ltd.) og Google Ads (Google Ireland Ltd.), så vi kan måle, om vores annoncer på Facebook, Instagram og Google fører til bookinger, og vise annoncer til relevante personer.
Grundlaget er dit samtykke (GDPR art. 6, stk. 1, litra a, og cookiebekendtgørelsen). Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage under “Cookie-indstillinger” nederst på siden.
Går noget galt på hjemmesiden eller i appen, får vi automatisk besked om fejlen: fejlbeskeden, hvilken side og hvilken slags browser (fx iPhone). Vi gemmer ikke din IP-adresse, dit navn eller det, du har skrevet, og beskederne slettes efter 30 dage (art. 6, stk. 1, litra f).
Cookies, vi bruger
| Navn | Udbyder | Formål | Varighed |
|---|---|---|---|
| hier_consent_v1 | HIER | Husker dit cookievalg (nødvendig) | Til du sletter det |
| Cal.com-cookies | Cal.com | Får bookingkalenderen til at virke (nødvendig, kun når du booker) | Session |
| _ga, _ga_* | Statistik | Op til 2 år | |
| _gcl_au | Marketing og annoncemåling | 3 måneder | |
| _clck, _clsk, CLID | Microsoft Clarity | Statistik, heatmaps | Op til 1 år |
| _fbp | Meta | Marketing og annoncemåling | 3 måneder |
Når du skriver dig op eller kontakter os
Udfylder du en formular i en af vores annoncer eller på hjemmesiden, eller booker du en gratis samtale, behandler vi navn, e-mail, telefonnummer, eventuelt postnummer, det du skriver, du gerne vil opnå, og hvor du fandt os (fx en bestemt annonce eller Google). I nogle formularer spørger vi også, om personlig træning passer dig, eller om et mindre hold eller online coaching passer bedre. Ud fra dine svar giver vi din henvendelse et pointtal, så vi ved, hvem vi skal kontakte først. Pointtallet bruges kun internt og har ingen betydning for, hvad du kan købe. Oplysningerne bruger vi til at kontakte dig og hjælpe dig i gang (art. 6, stk. 1, litra b og f).
Vi gemmer, hvornår og hvor du har givet samtykke, og den tekst, du sagde ja til, så vi kan dokumentere det.
Har du sagt ja til mails fra os, sender vi nogle korte mails fra training@hier.dk de første uger, fx om hvordan samtalen foregår, og hvad træning hos os koster (art. 6, stk. 1, litra a). Mailene stopper, når du booker en samtale, svarer eller afmelder dig. Der er et afmeldingslink i hver mail, og du kan også bare svare “afmeld” eller “stop”. Svarer du “slet mig”, sletter vi dine oplysninger med det samme. Skriver du til os via vores engelske side eller en engelsk formular, skriver vi på engelsk.
Booker du en gratis samtale, sker det via Cal.com, som også sender bekræftelse. Vi sender en påmindelse fra training@hier.dk før samtalen, og tidspunktet bliver lagt i HIERs kalender (art. 6, stk. 1, litra b).
Skriver du til os på mail, Instagram eller Facebook, behandler vi det, du sender, for at kunne svare dig (art. 6, stk. 1, litra f). Skriver du til os første gang på Instagram eller Facebook, kan du få et automatisk svar med knapper, fx om pris eller hvordan en gratis samtale foregår. Skriver du selv tilbage, svarer en af os.
Skriv ikke helbredsoplysninger i formularer eller bookinger. Dem tager vi grundigt ved samtalen.
Når du svarer på en annonce på Facebook eller Instagram
Udfylder du en formular i en af vores annoncer, får vi dine svar fra Meta sammen med oplysning om, hvilken annonce du kom fra. Booker du derefter en samtale eller bliver klient, giver vi Meta besked med formularens lead-nummer, så Meta kan vise vores annoncer til personer, der ligner dem, der får glæde af HIER. Vi sender ikke dit navn, din e-mail eller dit telefonnummer med (art. 6, stk. 1, litra f).
Leads, der ikke bliver klienter
Svarer du ikke, og booker du ikke en samtale, sletter vi dine oplysninger automatisk 90 dage efter, at du skrev dig op. Ellers sletter vi dem senest 6 måneder efter vores sidste kontakt med dig. Har du afmeldt dig, gemmer vi en krypteret udgave af din e-mail, så vi ikke skriver til dig igen ved en fejl.
Når du er klient eller medlem
Vi behandler navn, kontaktoplysninger, adresse, dit forløb eller medlemskab (fx personlig træning, small group, online, medlemskab eller Recovery), dine aftaler og betalinger for at kunne levere træningen og opkræve betaling (art. 6, stk. 1, litra b). Abonnement og betaling håndteres af Frisbii. Hjemmesiden henter hver nat status på dit abonnement fra Frisbii, så din adgang til appen passer med det, du betaler for. Vi ser aldrig dine fulde kortoplysninger.
- Træningsdata: Dit program, dine træninger og rekorder ligger i HIER-appen (se næste afsnit).
- Helbred: Skader, graviditet og andre helbredsforhold tager vi grundigt i studiet. Vi skriver dem ikke ind i vores kundesystem. I appen må du frivilligt skrive til din træner, hvis noget gør ondt eller føles forkert. Det bruger vi kun til at tilpasse din træning, og kun med dit udtrykkelige samtykke, som du giver i appen (art. 9, stk. 2, litra a). Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage.
- Din træner: Trænerne i HIER er selvstændige. Har du købt af HIER, ser din træner i appen kun de oplysninger, der er nødvendige for at træne dig, herunder dit forløb og din pris. Træneren behandler dem på vores vegne efter en databehandleraftale og må ikke bruge dem til andet. Skifter du træner, eller stopper træneren, mister træneren adgangen.
- Adgang til studiet: Du får en personlig dørkode. Adgangssystemet registrerer, hvornår koden bliver brugt. Det gør vi for at beskytte studiet og udstyret og for at kunne håndtere misbrug af koder (art. 6, stk. 1, litra f). Loggen slettes løbende og senest efter 6 måneder.
- Kalender og invitationer: Dine træningstider ligger i HIERs Google Kalender, og du kan få en kalenderinvitation fra training@hier.dk til dine timer.
Når du stopper, sletter vi dine oplysninger 12 måneder efter, at dit forløb er afsluttet, medmindre vi skal gemme dem efter bogføringsloven.
HIER-appen
Som klient eller medlem får du adgang til HIER-appen på hier.dk/app. Grundlaget er vores aftale med dig (art. 6, stk. 1, litra b). Ved første login giver du samtykke til vilkårene for appen.
- Login: Du logger ind med en kode, vi sender til din e-mail, eller med en passkey (fx Face ID). Vi gemmer kun en krypteret udgave af koden i 10 minutter. Du forbliver logget ind i op til 30 dage og kan logge ud på alle enheder i din profil.
- Hvad appen gemmer: køn, fødselsår, kropsvægt, træningserfaring, mål, rekorder, dine svar på startspørgsmålene (fx hvilke dage du træner, anden sport og hvilke øvelser du godt kan lide), program, træninger (sæt, kilo, RPE, kommentarer), ugentlig check-in (søvn, energi og oplevelse på en skala fra 1 til 10), flag og beskeder til din træner, dine træningstider og PT-timer.
- Dit program tilpasser sig dig: Appen planlægger din næste uge ud fra de træninger, du har logget: kilo, reps og hvor hårdt det føltes. Skriver du, at noget gør ondt, gemmer appen kun, at du har skrevet det, så din træner får besked, og øvelsen vælges sjældnere. Det bruges kun til at lave dit program. Din træner kan altid rette programmet, og du kan altid tale med din træner om det.
- Beskeder: Du kan skrive med din træner i appen, og med dit hold, hvis du træner small group. Beskederne kan kun læses af jer i tråden og HIER. Får du en notifikation om en ny besked, står indholdet ikke i notifikationen.
- Videoer af dine sæt: Du eller din træner kan optage et sæt i appen, så træneren kan give dig feedback på teknikken. Videoen lægges på HIERs egen YouTube-kanal som Ikke offentlig: den kan ikke findes ved søgning på YouTube, og titlen indeholder ikke dit navn. Kun du, din træner og HIER kan se den i appen. Vi gemmer kun linket til videoen ved dit sæt (art. 6, stk. 1, litra b).
- Hvem ser det: dig, din træner og HIER. Rekordtavlen viser kun dit fornavn og forbogstav, og kun hvis du selv melder dig til. Du kan til enhver tid fjerne dig fra tavlen igen. Trænerne kan se, hvornår kollegerne har PT-timer i studiet, men kun med trænerens navn, aldrig klientens.
- Tal til markedsføring: Vi bruger gennemsnit af fremgangen hos mindst tre personer, fx gennemsnitlig fremgang i squat de første 12 uger, når vi fortæller om HIER. De tal kan ikke føres tilbage til dig. Dit fornavn og dit mål bruger vi kun, hvis du selv har valgt det under Profil → Dine valg, og du kan altid fortryde.
- Notifikationer: Slår du dem til, gemmer vi en adresse fra din browser (Google, Apple, Mozilla eller Microsoft), som beskeden sendes til. Indholdet er krypteret, så kun din enhed kan læse det. Adressen slettes, når du slår dem fra eller logger ud.
- På din telefon: Appen gemmer en kopi af dine seneste data og træninger uden net på telefonen, indtil der er forbindelse. Kopien slettes, når du logger ud.
- Kalender: Du kan abonnere på dine træninger og PT-timer i din egen kalender via et personligt link. PT-timer, der står i HIERs kalender, kommer først med, når HIER har godkendt dem, og kun timer med dig.
- Adgang: Stopper dit forløb, lukker appen. Fejler en betaling i over 7 dage, sættes appen på pause, til betalingen er på plads. Når dit medlemskab er ophørt, slettes dit login automatisk.
- Hændelseslog: For at beskytte dine data logger vi login, fejlede loginforsøg, eksport og sletninger med tidspunkt og en IP-adresse uden sidste del (art. 6, stk. 1, litra f).
- Dine data: Under Profil kan du hente alle dine data og bede om at få dem slettet. Sletter vi dine træningsdata, sletter vi også dine videoer på YouTube og dine beskeder.
Billeder og video
Vi deler billeder og video fra studiet på Instagram, Facebook, i annoncer og på hjemmesiden. Vi bruger kun billeder og video, hvor du kan genkendes, hvis du har sagt ja (art. 6, stk. 1, litra a). Du kan altid bede os fjerne dem.
Nyhedsbrev
Vi sender kun nyhedsbreve, hvis du har sagt ja og bekræftet din e-mail (art. 6, stk. 1, litra a). Du kan altid afmelde dig via linket i mailen. Samtykket bortfalder, hvis vi ikke har sendt et nyhedsbrev i et år. Dokumentationen for dit samtykke gemmer vi i to år efter sidste brug.
Markedsføring og målgrupper
Vi bruger Meta og Google til at vise annoncer for HIER. Vi viser annoncer til nye personer i området og til personer, der allerede kender HIER: dem, der har set eller reageret på vores opslag og videoer på Instagram og Facebook, har åbnet eller udfyldt en af vores annonceformularer, eller har besøgt hjemmesiden efter at have sagt ja til marketingcookies. Meta danner selv disse grupper ud fra aktivitet på Metas tjenester, og vi kan ikke se, hvem der er med. Meta kan også finde personer, der ligner dem, uden at vi får oplysninger om dem (art. 6, stk. 1, litra f, og for cookies dit samtykke). Vi uploader ikke kundelister til Meta eller Google.
Tal fra annoncer, Google-profilen, Search Console og Google Analytics samler vi i HIERs eget kundesystem. Opslag, beskeder, kommentarer og anmeldelser fra Instagram, Facebook og Google håndterer vi via Zernio, så vi kan svare og følge op.
For statistik om vores Facebook- og Instagram-sider er HIER og Meta fælles dataansvarlige. Læs mere i Metas tillæg for sideindsigter.
Bogføring
Fakturaer og andre bilag gemmes i Visma Dinero og opbevares efter bogføringsloven i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, de vedrører.
Jobansøgninger og trænere
Ansøgninger og henvendelser fra trænere behandler vi for at vurdere et samarbejde (art. 6, stk. 1, litra f). Uopfordrede ansøgninger slettes, hvis der ikke er et match. Ansøgninger til opslåede stillinger slettes, når stillingen er besat.
Hvem behandler oplysninger for os
Vi bruger leverandører, der behandler oplysninger på vores vegne (databehandlere):
- Simply.com (Danmark): domæne og e-mail
- WordPress.com / Automattic: hjemmeside, HIER-appen og vores kundesystem
- Cal.com: online booking
- Google: e-mail, kalender, Google Analytics, Google Ads, Google-profil og YouTube (videoer af sæt og øvelser, som Ikke offentlige)
- Microsoft: Microsoft Clarity
- Meta: annoncer, annonceformularer og Meta Pixel
- Zernio: opslag, beskeder, kommentarer og anmeldelser fra Instagram, Facebook og Google
- Anthropic (Claude): AI-assistent, som hjælper os med at behandle leads og analysere tal
- Frisbii (Danmark): abonnementer og betaling
- Visma Dinero (Danmark): bogføring
- Adgangssystem: dørkoder til studiet
- Trænerne i HIER: træning og opfølgning på de af HIERs klienter, de træner
Slår du notifikationer til, leveres de via din browsers push-tjeneste (Google, Apple, Mozilla eller Microsoft). De kan ikke læse indholdet.
Banken (Nordea) og offentlige myndigheder (fx Skattestyrelsen) får oplysninger, når loven kræver det. De er selv dataansvarlige.
Overførsel uden for EU
Nogle leverandører er amerikanske eller har servere i USA. Overførsel sker på grundlag af EU-U.S. Data Privacy Framework eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.
Profilering og automatiske afgørelser
Vi træffer ikke afgørelser om dig alene på grundlag af automatisk behandling. Appen tilpasser dit program automatisk, og vi giver henvendelser et internt pointtal, men det har ingen retsvirkning for dig, og en træner kan altid ændre det. Når du har sagt ja til marketingcookies, kan Meta og Google bruge dine besøg til at vise dig relevante annoncer.
Hvor længe vi gemmer oplysninger
| Oplysninger | Slettes |
|---|---|
| Leads, der ikke svarer eller booker | 90 dage efter, at du skrev dig op |
| Andre leads, der ikke bliver klienter | Senest 6 måneder efter sidste kontakt |
| Kode til login | Efter 10 minutter |
| Login til appen | Når dit medlemskab er ophørt |
| Klient- og træningsdata, beskeder og videoer af dine sæt | 12 måneder efter, at dit forløb er afsluttet |
| Hændelseslog | Efter 12 måneder |
| Dørkodelog | Løbende og senest efter 6 måneder |
| Fejlbeskeder fra appen og hjemmesiden | Efter 30 dage |
| Oplysninger, vi sletter i kundesystemet | Ligger 30 dage i papirkurven, så en fejl kan rettes |
| Samtykke til nyhedsbrev | 2 år efter sidste brug |
| Fakturaer og bilag | 5 år fra udgangen af regnskabsåret (bogføringsloven) |
Beder du om at få dine data slettet, sletter vi dem med det samme og senest inden for en måned, undtagen det, vi skal gemme efter bogføringsloven.
Sikkerhed
Vi vurderer løbende risici og bruger tekniske og organisatoriske foranstaltninger, fx adgang til systemer kun for dem, der har brug for det, totrinsbekræftelse hvor det er muligt, krypterede forbindelser og sletning efter de frister, der står ovenfor. Trænere og administratorer logger ind i appen med passkey (Face ID eller PIN), og vi fører en hændelseslog over login, eksport og sletninger. Hjemmesiden og appen tages dagligt i backup hos WordPress.com.
Dine rettigheder
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også få behandlingen begrænset, gøre indsigelse (også mod direkte markedsføring), få dine oplysninger udleveret (dataportabilitet) og trække et samtykke tilbage. Det påvirker ikke den behandling, der er sket, før du trak det tilbage. Skriv til training@hier.dk, så svarer vi inden for en måned.
Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.
Ændringer
Vi opdaterer politikken, når vi ændrer, hvordan vi behandler oplysninger. Datoen øverst viser, hvornår den sidst er ændret.